Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men med så kort bølgelængde at det kan trænge igennem det meste af kroppens væv. Strålerne sendes fra et røntgenrør gennem en del af hesten til en plade med en fotografisk film, billederne gemmes i elektronisk form.
Med vores direkte digitale system har vi billederne få sekunder efter de er optaget. Et røntgenbillede er sort-hvide billede, hvor knogler vil fremstå hvide, mens bløddele, fx sener og hud, vil ses som mørkegrå skygger. Røntgen bruges primært til at se forandringer på knoglerne, men kan også bruges til diagnosticering af sandophobning i tarmene.

Heste grupperes i forhold til anmærkninger på røntgen
Gruppe I:
Ingen synlige, eller så ubetydelige røntgenforandringer, at det anses for at være inden for den normale variation.
Gruppe II:
Røntgenforandringer, som skønnes uden betydning for hestens brug
Gruppe III:
Røntgenforandringer, som afviger betydeligt fra det normale. Dets negative betydning kan ikke udelukkes at have betydning for brugen af hesten.
Gruppe IV:
Røntgenforandringer, som med overvejende sandsynlighed vil få betydning for hestens brug.